2009-05-14

Det nye vidnesbyrd

.
I det følgende præsenterer jeg en lille brev-veksling, der helt sikkert handler om nok så meget. Men i særdeleshed vor fordøjelse med den nye dille, ja den verdensomspændende brug af internet-mediet. Socialisering, diskussion, nyheder og alskens sammenbland, der for mig at se er ganske krævende.

Ikke desto mindre er det her. Ja. Og mediet, EDB, elektronisk databehandling er jo ikke nyt. Bankfolk og stats-administration har levet højt på det længe. Det ordner noget for dem. - Desuden har også jeg, der er født i 1974 haft EDB i skolen. Og ja, hør så må det jo skulle være noget værd for livet og samfundets udvikling, væksten. Det håber jeg da, jada, altså på trods af den siddende livsførelse, ludomanien, det elektroniske følelsesliv og deslige techno-hans prutter, der som bekendt også hurtigt kan blive til bomber og terrorisme i den blå gas. Og som der følgeligt skal slåes hårdt ned på inden samfundet nødes til at indrette sig i deres korridorer af angstfulde stinkedorer!!!

Det nye, nye, nye er imidlertid at samfundets kommunikations-miljø i øjeblikket indoptager et hidtil nærmest overset udviklingspotentiale: Det i sandhed personlige vidnesbyrd om menneskelivet på jord og dets enorme trivsel vidt og bredt!!! - Det stiller med andre ord nye krav til vore evner med at sortere, kategoriser, ordne det tilkomne hensigtsmæssigt. Ja ellers render det os jo over ende!!!

Hør: Nettet kan ikke mere end ordet, der føres af livet, tales og udveksles, hvorved man hører et og andet blive til de velkendte fem høns. Og det er da dejligt med udsigt til hønsekøds-suppe.

Der bliver med andre ord også stillet nye krav til vor evne med at sandse det samme i ny skikkelse. Og ånde videre med livet, så vi ikke bilder os selv ind, at verden er mere åben end den altid har været. Jeg mener, det er jo nu engang ikke verden, der er eller skal være åben, men livet, der er åbenbaret. Og det er sådan set den simple erkendelse, der foregår, blot i bred forstand og for åben skærm.

DET ANSTRENGENDE VED AT SÅ MANGE I VOR KULTUR BRUGER ORDET SKRIFTLIGT - OG MED NETTET HER FØRER SAMTALEN IND OVER SKRIFT, DET ER, AT DET STILLER UHYRE KRAV TIL VOR FORTOLKNINGS-EVNE. Ja det nærmest spalter vor sandselighed. Eller omvendt set: Nu er det ganske enkelt blevet både synligt og mærkbart for en bredere befolkning, hvor utopiske samfund, der henholder sig til skriftens teknologier, regler og love altid har været. Ja, hvor latterlig den akademiske-ingeniør-politiske-journalistiske beskæftigelse altid har været. Ganske som Niels Hausgård har sunget og sagt om de bogligt begavede. Ja længe før det kunne trænge ind i knolden på den fatsvage del af befolkningen, der ganske enkelt er ned-kultiveret og opskolet sådan per lov. Og kanske fortsætter med at gøre det af nød, såfremt vi ikke bliver bare en lille smule oplyste om, hvad krop, ånd og sandselig glæde er godt for. Samt hvordan vi bestyrker den uden at den bliver kategoriseret eller fortolket ihjel, ødelagt i henseende til menneskets naturlige gang med livet. Uanset, hvordan verden ser ud og hvad, der så kommer til på godt og ondt.

Skrift er lydtegn, vi maler lydbilleder med. Og ser man sådan på det, så bibeholdes den egentlige, medfødte kreative sands for livet, som vi overhovedet ikke kan undvære til at se og mærke, hvad livet bringer af nyt til al vort. Man kan ikke binde tro sandselighed, ejheller styre den. Ja, så det er da ikke så skidt, at det ikke også er godt for noget andet og nyt. aNyhed.dk for eksempel.

Tak til Claus Heinrich for hans behørige måde at håndtere min forespørgsel på. Det følgende er blot for sjov og nysgerrighed - men dog en udstilling af den slags misforståelser nettet meget let giver anledning til. Måske, fordi vi har været vant til at ordet var bindende, foruden at afstikke retning for en overens-stemmende hørelse af vort samfundne vilkår og ærinde på jord. Her dansk - ja hvor sidder jeg, tror du, kære medhør?

Brevene - "mailsene" - er vendt om, så de kan læses i rækkefølge nedefter i tråd med hændelsen.

God fornøjelse, Nkh. Jens.


******************************************************************************************************************************************************************************


From: Jens Haarup Mortensen
Date: 14-05-2009 17:59:35
To: anyhed@anyhed.dk
Subject: Goddaw


Haj hos a nyhed.

Forleden tilføjede jeg en række blogs hos Jer. Det var i går. Jeg var meget glad for den måde I har sat det op på. Det var overskueligt at man skulle oprette en konto og sådan set blot behøvede at tilføje sine blogs til Jeres data-base. - Alt det der med feeds og feeds-adresser forekommer mig at blive uoverskueligt i længden. Så tak for det.

MEN NU HAR JEG VANSKELIGHEDEN MED AT LOGGE PÅ.

Ja, undskyld mig venligst, men det kan være, at jeg blot har glemt mit brugernavn og kodeord. - Min fornemmelse siger mig imidlertid, at det måske ikke er hele sandheden. Når jeg skriver mit brugernavn i "glemt password", får jeg meddelelsen om, at der bliver sendt besked om aktiveringskode på min mail. Den mail kommer ikke.

Kan I gøre fra eller til? Her følger mine oplysninger.

JENS HM - skriver jeg, da Jeres software responderer på dét brugernavn og siger, at den sender mig en mail med password. Og det er mit navn.

ARTIKLER:

http://jenshaarupmortensen.blogspot.com/

Ja, den side er min base, hvor det åbent fremgår, hvad jeg fremlægger. Bloglinksene til de øvrige artikler er således også placeret på den side, altimens jeg da også tilføjer dem enkeltvis, når jeg søger kontakt med edderkoppen. I dette tilfælde Jeres afdeling.

Desuden er her samtlige af mine mails - jeg tror den første var taget i anvendelse, men er ikke længere sikker på den lille sag. Og jeg har naturligvis prøvet det hele, så godt jeg formåede:

jhmgeemail@gmail.com
jenshaarup@gmail.com
jhm@nypost.dk
jhaarupm@hotmail.com

På forhånd tak, næstekærligst hilsen
Jens Haarup Mortensen.


SVAR------Original Message-------


From: Claus Heinrich
Date: 14-05-2009 18:44:57
To: Jens Haarup Mortensen
Subject: Re: Goddaw


Hej Jens,

Ja så godt alle dine indsendte ting i går, og de blev alle fjernet fra
systemet, incl. din bruger.
Grunden til dette er at du må have misforstået princippet i aNyhed.dk -
Vi er herinde en samling af dedikeret netbrugere der fortæller hinanden
om spændende nyheder og historier på nettet - altså finder den ypperste
kvalitet på nettet og informerer hinanden om det. Det kan sagtens være
vi selv tilmelder noget fra vores egen blog, men så er det et enkelt og
rigtig godt indlæg vi mener andre kan have gavn af. - altså alle er
meget kræsne vedr. det der indsendes.

Du brugte imidlertidig aNyhed som et linkkatalog og sendte noget der
lign. 12 nærmest ens sider/blogs ind, uden beskrivelse eller noget som
helst.. I vores system er det anset som spam. Desværre.
Se evt lidt om hvad aNyhed.dk er her: http://www.anyhed.dk/about/en
Og vores ofte stillede spørgsmål: http://www.anyhed.dk/faq

Da din bruger er nedlagt, skal du oprette en ny hvis du skulle ønske at
deltage med nogle reelle nyheder/historier.
Er ked af det er sådan, men du var alt for voldsom i din tilmelding og
blev straks set som spam af flere brugere.

mvh
Claus Heinrich, aNyhed.dk



RESPONS -----Original Message-------


From: Jens Haarup Mortensen
Date: 14-05-2009 20:10:01
To: Claus Heinrich
Subject: Re: Goddaw

Hej igen Claus Heinrich

Tak for din tilbagemelding. Jeg har forståelse for at det er nyt - I beder om tålmodighed mens I bygger op. Og det er godt.



Hør nu:

Det er godt det I gør. I melder Jer på banen som et community, der ønsker at variere nyheds-strømmen. I indbyder alle til at indsende deres nyheder og historier. Og nej, jeg ønsker ikke at kommunikation skal foregå i angst for hvad man har ret til eller ikke ret til. Eller noget lignende. Ejheller ønsker jeg at dette her skal blive en strid om ord eller hvad forskellige mennesker har forstand på. Nej.

Og der er sådan set ikke noget MEN, der falder nu - i denne ombæring. Derfor tør jeg trygt sige, at hvis du nu var lidt kvik, som du givetvis er, jovist - men så hjalp din lille virksomhed de stemmer, de fingre, der søger at variere nyheds-strømmen med deres personlige stillingtagen til dit og dat. Ikke mindst, når der er ærligt fylde i historien: aNyhed. Eller er det misforstået? Jeg mener, kan du ikke se det kære Claus Heinrich. Jovist, jeg mener, hvad jeg siger på skrift.

Ja og forøvrigt vil du da forhåbentlig ikke ud i en større underdrejet turbulens med hensyn til, hvad der er "relle nyheder" i et oplysende demokrati, der først og fremmest vidt og bredt søger at tilvejebringe den oplysning, som mennesket interesserer sig for?

Om nødigt, altså befordrende, så tænk engang over følgende: "Jeg mener ikke, at du har ret til at afvise mit medlemskab". Og som sagt: jeg ønsker ikke ret, men derimod at vi hjælper hinandens ærinder frem, så der åbent kan tages stilling til dem, stemmes på dem eller whatever. Ja eller ganske blot tillader dem som kontrast-skabende.

Desuden forstår jeg da godt surfer-menneskets interesse og det nyhedsniveau i IT-land, men ikke desto mindre er vi jo også nogen, der tænker lidt videre i forhold til anvendelsen af mediet i en større samfundsmæssig sammenhæng. Den sammenhæng også du er del af. Ja, jeg tror såmænd også du har haft dine overvejelser i den sammenhæng, da du startede op. Husker du iøvrigt de spiselige ord: "Dårlig reklame er også reklame" - ja får det er jo ikke sikkert at de er så ringe endda. Well.

Næstekærlig hilsen, Jens.


SVAR-----Original Message-------

From: Claus Heinrich
Date: 14-05-2009 20:41:05
To: Jens Haarup Mortensen
Subject: Re: Goddaw


Hej,

Jeg er ikke sikker på jeg forstår alt du skriver og om du misforstår mig.

Men som jeg skrev, er du velkommen til at lave en ny bruger og deltage
på samme vilkår alle andre er under på aNyhed.dk.
Jeg vil slet ikke afvise dig at indsende dine historier til aNyhed.dk -
absolut ikke - tværtimod. Men send det stille og roligt, med dages
mellemrum så brugerne på siden har en chance for at fordøje det. Og
udfyld så med en beskrivende tekst under tilmeldingen så man har en
chance for at vide hvad der linkes til.

Vil du bare ud og have links til dine blogs (hvilket dine 12 hurtige
tilmeldinger mindede om), så brug tjenester netop til sådan noget. Jeg
har fx. www.socbo.dk og www.favo.dk hvor du er meget velkommen til at
indsende alt du ønsker.:)


venlige hilsner
Claus Heinrich


RESPONS-----Original Message-------

From: Jens Haarup Mortensen
Date: 14-05-2009 22:19:05
To: Claus Heinrich
Subject: Re: Goddaw med TAK

Tusind tak.

Jeg er bekendt med at blive misforstået og forstået forkert og så videre i den tomgang. På den anden side sker det jo også at man indser noget nyt. Tusind tak for din tilbagemelding og links. - Alligevel skal jeg nok engang brainstorme lidt på det, jeg har sagt.

Først: Ok, jeg har måske villet bruge IT-mediet anderledes end dét I ønsker. Men sandsen for nyheder hos mig er den samme som hos Jer. Jeg følger også med i diverse. - Som blogger, der ikke er en rigtig blogger, da jeg sådan set ikke bruger så forfærdeligt meget tid på at socialisere over nettet, men alligevel blogger, én der bruger gratis blogs til at præsentere sit ærinde. Og her kommer det så: Det ærinde er måske nok gammeldags.

Det jeg håndterer på mine sider er nyheds-formidling, kultur-formidling i gammeldags forstand. Jeg er så at sige nødt til at holde mig på afstand af strømmen, sådan rent mentalt, for at kunne skrive og beskrive, give stemme til nogle at de vanskeligheder, konflikter og hjerteskærende ting, der foregår i vor tid. Ja for jeg behøver sgu ikke, at se mere af dét. OG HØR, det ér der altså et kæmpemæssigt godt, bredtfavnede oplysnings-materiale i - ja ikke blot hos mig, men vidt omkring i det hele taget, når næsen er til det. Og når man ikke blot hægter sig fast i forudskikkede, forkrommede kategorier som om alt kunne ordnes over den samme læst, den samme elendige fornufts-techno ånd.

Jeg mener: Vi lever på godt og ondt i en forskrækkeligt akademisk skrift-baseret kultur, der har ridt os som en mare gennem århundreder. Nu kommer så et helt nyt medie, der ikke er som kedelige bøger. Jeg medierer så at sige det kedelige forhold - trækker den gamle akademiske forstokkethed over i nyt dress. Ja, så det måske bliver lettere at komme i kontakt med en lidt større nyhed, den der skabes når nyt og gammelt elsker hinanden alligevel.

Derfor skal jeg foruden at holde nogenlunde styr på lødigheden af, hvad jeg får sagt også prøve at vise vej i det nye medie. Altså præsentere, hvad jeg har på hjertet - i personlig, menneskelig forstand og ikke i lyset af en gammel, gammel autoritetstro eller navn af "STORE STÆRKE MYNDIGHEDSGIVENDE" traditioner, der intet kan føre, lede, lade strømme. Eller give stød. Ja for vi kan jo ikke omstyrte noget, der ikke er andre steder end inde i folks hoveder endsige kød. Det skal derimod opløses via oplysende glæde med: aNyhed.

Husk at vende nyheder om - se, hvor de kommer fra. Se miljøet, sands lødigheden, ærligheden, interessen, motivet - for ellers kan ingen nyheder kobles til noget menneskelevende, noget der oplyser os om vort liv og vilkår her på jord. Nej desværre ender det alt for let med, at nyheden ikke bliver at forstå som personlige, menneskelige bidrag - til vort liv og samfund i det hele taget. Tværtimod vel snarer blot en stødløs strøm, et livsforsagende levebrød, der ingen hjørnesten kender.

Desuden skal vi altså ikke glemme lille Danmark og danske brugere, ja den interne nyheds-strøm og oplysning omkring danske forhold. Vi kan jo netop nok ret hurtige blive enige om, at såfremt IT-mediet skal bruges til noget livsbefordrende, samfunds-bidragende, så skal det fandme ikke alt sammen være betinget af en udenlandsk dagsorden, hverken hvad det sproglige angår eller software-systemer og gode bruger-sider. Det er iøvrigt derfor dejligt at se "nørder" gøre et stykke arbejde for danskerne i almindelighed. - Hvor mange danske blog-tjenester er der, der fremfor at rode rundt i diverse nyheder, vi alle har adgang til og nok skal opspore, såfremt behovet melder sig, men som sådan set, hvor mange fastholder en kommentar eller lignende til personen. Ja livets samfundsmæssige og samhørige sammenhæng? Og uden at gøre det helveds vanskeligt med feeds mig her og der. Nyhedsstrøm har alle dage været noget gejl, såfremt det ikke bliver hørt i livets eget regi og favør. Den egentlige nyhedstrøm vi har gavn af foregår i livets eget medie og som sådan er alle de gamle medier blot et spejl. Ja det samme gælder nettet, det er et spejl, der søger at håndtere alskens sager, som mennesket aldrig har fundet måde med - og dog alligevel derved videreudvikler over generationer.

Vi skriver ikke længere på hulevæggen, vi taster på den! Og fordelen kunne jo så måske blive til, at vi kan se, hvad hin anden, mennesket taster og dele det lynhurtigt, fremfor at skulle betale et arkæologisk institut for at opgrave verdenshistorien forfra. - Velkommen til livet. Og nok engang tak for din tålmodighed og måde at tackle mit lille mellemværende på. Ja, jeg tror såmænd jeg vil reklamere for din fine fremtoning. Ihvertfald vil jeg nu prøve igen ifølge dine fine råd til mig i hensyntagen til din fornemmelse for sidens øvrige brugere. Tak.

Næstekærlig hilsen, Jens.


***********************************************************************************